Gør noget effektivt
– brug akupunktur
Døjer du med allergi,
intolerance eller angst?
Jeg kan en helt særlig akupunktur-metode, som har lindret eller helt fjernet manges allergier, overfølsomhed og intolerancer i væsentlig grad.
Sådan reagerer din krop på allergener
Når din krop overreagerer på allergener, udskiller den stoffet histamin, og derved udløses en allergisk reaktion. Ofte skyldes din allergiske reaktion noget, du har daglig kontakt med, som husstøvmider, dyr med pels, pollen (græs, birk, bynke), fødevarer og det kan være næsten umuligt for dig at undgå disse allergener. Medicin med antihistamin kan dæmpe symptomerne, men den fjerner ikke årsagen, så lige så snart du undlader at tage medicinen, kommer dine allergiske reaktioner tilbage.
Behandling af allergi med akupunktur
Jeg har flere redskaber i min ‘værktøjskasse’ til behandling af allergi og intolerancer, så dem fremlægger jeg altid for dig som klient, og så anbefaler jeg en plan for behandlingen ud fra, hvad du også synes giver bedst mening. Mit foretrukne redskab er en akupunkturmetode, der kaldes Oscillationsakupunktur. Den er udviklet af Dr. Gumbiller fra Tyskland, men funderet i Traditionel Kinesisk Medicin.
Oscillationsakupunktur og hvordan foregår det?
Behandlingen består af 5 nåle, der sættes i:
1) Yintang (mellem øjenbrynene)
2) Thalamus/nedre Lunge i NADA (i hvert øre)
3) Epifyse 1 (i hvert øre).
Disse punkter har forskellige virkeområder:
Direkte forbindelse til porten til bevidstheden, beroliger Shen/sjælen, gavner næsen, gavner immunforsvaret og lungerne, ‘giver slip’, åbner sanseorganerne, påvirker nervus vagus, uddriver allergenet, hjælper med at gribe qi og uddrive Vind, gavner hovedet og øjnene. Fortvivl ikke hvis dette var vældig kinesisk!! Du behøver ikke forstå det, for at det virker.
En ledning forbinder Thalamus-punkterne for at skabe de bitte små svingninger, som er vigtige for at slippe sin allergi. Selve behandlingen varer 20-25 minutter, men ved første behandling afsættes 30-45 minutter, for der skal være tid til at høre om dine symptomer. Der skal 4 behandlinger til med 2 ugers interval. I kinesisk medicin er efteråret Lungens tidspunkt, og da allergi er at betragte som en Lunge-ubalance, så er behandling om efteråret et hit! Kom dog uanset hvornår du vil, for metoden virker hele året.
Hvorfor virker akupunktur mod allergi?
Rigtig mange – faktisk en fjerdedel af alle i den vestlige verden lider af en eller anden form for allergi. Hvis allergien er udløst af et chok eller traume (det kan være et gammelt chok eller traume, som ikke huskes med bevidstheden, men sidder i kroppen), kan denne behandling virke på grund af punkternes egenskab, deres kombination og ledningen, som giver svingningerne.
Oscillationsakupunktur løsner blidt og behageligt chokket. Allergien er derfor egentlig bare et symptom. Årsagen er chokket. Behandlingen virker uanset, om man kan huske chokket eller ej!
Virker akupunktur også mod angst?
Når vi nu er inde på det med chok og traumer…… kan metoden så ikke også gavne de mange mennesker, der lider af angst eller har en fobi? Årsagen til disse lidelser kan jo også være et chok eller traume. Svaret er: Jo, så afgjort! Derfor er oscillationsakupunktur også mit førstevalg til behandling af angst.
Og så lige en behagelig sidegevinst: Vi behøver ikke skulle tale om traumet. Derfor er metoden også helt genial til dem, hvis chok er et de fik FØR de selv fik et sprog. Alt i alt er det en meget simpel og afslappende behandling med stor effekt.
Hver behandling tager 20-25 min, men ved den første behandling afsættes der lidt længere tid, så vi kan få lagt en plan for forløbet. Behandlingerne ligger med 1 uges interval. Der anbefales 4 behandlinger og gerne med NADA imellem behandlingerne.