Behandlinger
BMA Akupunktur og TCM Akupunktur
BMA har en anden tilgang end traditionel kinesisk akupunktur (TCM). TCM virker gennem meridianerne og har sin oprindelse i taoismen – BMA er baseret på moderne forskning og virker via nervesystemet med signaler til hjernen. Afgørende er den direkte påvirkning på hjernen i denne type akupunktur – klar og præcis! Især kombinationen af metoder – synergieffekten – giver den afgørende fordel ved behandling af smerter og organiske sygdomme. Dette gør BMA til fremtidens behandlingssystem.
I min klinik kombinerer jeg flere metoder, alt efter hvilken problemstilling du kommer med.
Allergi behandling vha. Oscillationsakupunktur
Rigtig mange – faktisk en fjerdedel af alle i den vestlige verden lider af en eller anden form for allergi. Hvis allergien er udløst af et chok eller traume (det kan være et gammelt chok eller traume, som ikke huskes med bevidstheden, men sidder i kroppen), kan denne behandling virke på grund af punkternes egenskab, deres kombination og ledningen som giver svingningerne.
Oscillationsakupunktur løsner blidt og behageligt chokket. Allergien er derfor egentlig bare et symptom. Årsagen er chokket. Behandlingen virker uanset, om man kan huske chokket eller ej.
Der anbefales 4 behandlinger med 14 dages mellemrum.
Cupping Terapi
Cupping terapi afhjælper spændinger i kroppen. Med cupping terapi stimulerer du både lymfe, blod og nervesystemet. Vakuum terapi har været brugt i flere tusinde år flere steder i verden inden for behandlingssystemer og folkemedicin.
Bruges til behandling af smerter, hævelser og muskelsmerter, bursitis, frossen skulder, tennisalbue, golf-albue, forkølelse, hoste, influenza, bronkitis, astma mm.
Cupping tilbydes som en selvstændig behandling, men kombineres med akupunktur når det giver mening.
Gua Sha
Gua sha er en gammel østlig behandlingsform, som virker hurtigt mod smerter og styrker dit immunforsvar. Gua Sha er en teknik, hvor man skraber/gnider på huden med et redskab, som traditionelt er lavet af sten eller horn. Huden smøres ind i olie først. Gua sha behandler bindevævet i dybden, frigør affaldsstoffer og styrker blodcirkulationen. Det fremmer din krops evne til at hele sig selv. Allerede efter første behandling oplever du en befriende lettelse, mens varmen breder sig i din krop.
I min klinik kombinerer jeg tit metoden med akupunktur, så du får netop det forløb, der passer til dig.
Behandling med infarødt varmetæppe
En behandling med infrarødt varmetæppe fremmer blandt andet din blodcirkulation og aktiverer cellerne til hurtigere fornyelse og til et bedre stofskifte.
Man har i mange år brugt infrarød behandling til forskellige formål.
Mest kendt, er følgende:
– Smertebehandling
– Slankebehandling
– Udrensende behandling/ DETOX
– Parkinsons sygdom
– Psoriasis
– Overgangsalder
– Menstruationssmerter
– Øget blodcirkulation
– Muskelafslapning
– Gigt
– Astma
– Infektioner
– Hovedpine
– Stress
– Hurtigere skadesheling
Moxa behandling
Med moxa kan man udrette noget der nærmer sig mirakler. Smerter fra sports- og arbejdsskader flytter sig i takt med behandlingen, for til sidst at forsvinde helt, stive gigtfingre kan bevæges, postoperative smerter forsvinder, forkølelsen forsvinder, mavesmerter holder op, menstruationssmerter bringes i balance, immunforsvaret styrkes, følelsesløshed kan forsvinde – blot for at nævne nogle få af de områder, hvor moxa er en effektiv hjælp. Bruges såvel til akutte og kroniske smerter.
Moxa er kinesisk gråbynke og er almindeligvis en varmebehandling på akupunkturpunkter, ashi-punkter eller hudområder – alt efter problemets art.
Moxa er mindst 5000 år gammel og går hånd i hånd med akupunkturens udvikling. Moxa hører ind under den ” klassisk kinesiske medicin” og oprindeligt blev denne varmeterapi brugt i landområder, der var kolde. Moxa som behandlingsmetode blev siden udviklet og forfinet og bruges idag enten alene eller sammen med nåle.
Da moxa tilfører kroppen energi anbefales det ikke at få en behandling om aftenen, da det så kan være svært at sove bagefter.